Hvem designer egentlig vores brætspil?

Inspiration

3. mar.

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag inviterer jeg til en samtale om repræsentation i brætspilsbranchen. Ikke en samtale, der handler om skyld, men en samtale om muligheder.

Om rollemodeller, strukturer og modet til at tage plads i brætspilsbranchen

Af Charlotte Hummeluhr, spildesigner og stifter af New Moments Games

Den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag.

Det er en af de dage, hvor vi traditionelt stopper op og taler om ligestilling, repræsentation og de strukturer, vi ellers ikke lægger mærke til i hverdagen. I år vil jeg bruge anledningen til at rette blikket mod min egen branche: brætspilskulturen og brætspilsindustrien.

Ikke for at pege fingre eller udskamme nogen, men for at starte en samtale om, hvem der får lov at fylde – og hvem der måske stadig står lidt ude i kanten af rummet.

Jeg er professionel spildesigner, og jeg har stiftet mit eget brætspilsforlag. Jeg elsker den her branche. Jeg elsker kreativiteten, fællesskaberne og den nørdede passion. Men jeg kan heller ikke lade være med at se et mønster, som bliver ved med at gentage sig.

Når jeg kigger rundt, er der stort set kun mænd.

Det er mænd, der designer spillene – både i Danmark og internationalt. Det er mænd, der møder op til de åbne test-events. Det er mænd, der ejer og leder forlag, butikker og distributører. Det er mænd, der administrerer de store online fællesskaber og Facebook-grupper.

Jeg er en udadvendt person, og jeg føler, at jeg kan tale med alle, uanset køn. Men jeg savner en spejling, og jeg savner nogle gange andre perspektiver.

Og jeg forstår virkelig godt, hvis andre kvinder også ser det og tænker: Er det her egentlig et sted, hvor jeg må være med?

Når vi mangler kvinder i den professionelle branche, går vi glip af idéer, fortællinger og perspektiver, som ellers kunne have fundet vej til spillebordene. Vi går glip af nye typer spil og nye måder at tænke mekanikker, temaer og fællesskab på – og det er i sidste ende et tab for alle.

Når tallene ikke helt hænger sammen

På BoardGameGeek – verdens største database over brætspil – findes der omkring 150.000 registrerede spil (tallet er ikke officielt bekræftet). På en liste over spil designet af kvinder er der i skrivende stund registreret 1.061 titler. Selvom listen ikke er fuldstændig, er det svært ikke at hæfte sig ved, at vi taler om under én procent.

Listen blev igangsat af den amerikanske spildesigner Elizabeth Hargrave, som allerede i 2018 gjorde opmærksom på, at det på det tidspunkt kun var 7 ud af de 200 højest rangerede spil på BoardGameGeek, som var designet af ikke-mænd.

Samtidig viser en YouGov-undersøgelse fra 2023, at dem, der spiller brætspil, fordeler sig ligeligt mellem kønnene: 51 % mænd og 49 % kvinder. Hvis spillernes køn er så jævnt fordelt, giver det anledning til at spørge, hvorfor den professionelle del af branchen ser så anderledes ud?

Det er ikke et spørgsmål, der retter sig mod den enkelte mand i branchen. Jeg er på ingen måde ude efter nogen. Men der er forskel på at tale om individuelle intentioner og om strukturer. Og strukturer kan være skæve, selv når de mennesker, der indgår i dem, handler i god tro.

At stå alene i rummet

Jeg har efterhånden været til en del arrangementer som designer og ofte som ene kvinde.

Til en brætspilsfestival i Aarhus i 2023 var vi to kvinder til et event med spildesignere ud af omkring 20 designere. I år præsenteres 37 spil – og det ser ud til, at der ikke er en eneste kvindelig designer med. Til et lignende event i Slagelse i februar i år var jeg den eneste kvinde blandt 19 spildesignere. Der var kvinder blandt de frivillige og lokationens ansatte, men ikke blandt designerne eller spilfirmaernes borde. Det er ikke noget, man nødvendigvis tænker over, før man selv står midt i det.

Dette er på ingen måde en kritik af arrangørerne bag disse fede events. Men det er et eksempel på, at når deltagerne møder op, ser de ikke kvinder, de kan spejle sig i eller blive inspireret af. Det kan komme til at se ud, som om det kun er et rum for mænd.

Samtidig kan man også kigge på, hvem der bliver anerkendt i branchen. Hvis man for eksempel ser på den danske, uafhængige brætspilspris, Guldbrikken, og gennemgår vinderne de seneste otte år, har der været 48 prisuddelinger fordelt på seks kategorier. Ud af dem er fem priser gået til spil med en kvindelig designer eller co-designer bag – og kun én af dem til en dansk kvinde.

Det siger ikke noget om kvaliteten af de vindende spil. Det siger heller ikke, at nogen bevidst fravælger kvinder. Men det er endnu et mønster, der peger i samme retning: Synlighed og anerkendelse i branchen er fortsat skævt fordelt. Og når priser, festivaler og brancheevents primært fremhæver mænd, bliver det dem, der træder frem som de naturlige forbilleder.

Jeg tror grundlæggende på rollemodeller. Ikke fordi vi alle skal ligne hinanden, men fordi synlighed udvider vores forestilling om, hvad der er muligt. Hvis man aldrig ser nogen, der ligner én selv i en bestemt rolle, kan det være sværere at forestille sig, at den rolle også kunne være ens egen.

Kultur, selvforståelse og “geek masculinity”

Forskning i det, nogle kalder “geek culture” og “geek masculinity”, peger på, at nørdkultur – herunder brætspil – historisk har været forbundet med bestemte forestillinger om maskulinitet. I artiklen “I think it takes balls, girl balls, to challenge those stereotypes”: Women’s perceptions of board game culture beskrives det, hvordan brætspil i høj grad forbindes med mænd og med en særlig type nørdet maskulinitet.

Samtidig peger forskningen på noget vigtigt og lovende: Den synlige tilstedeværelse af kvinder – især i magtpositioner – er med til at udfordre forestillingen om, at brætspil ikke er for kvinder.

Synlighed ændrer kultur. Ikke fra den ene dag til den anden, men over tid.

Jeg oplever indimellem, at samtalen om repræsentation bliver mødt med argumentet: “Der er jo plads. Kvinder kan bare komme.” Og jeg forstår godt, hvad der menes. Intentionen er ofte inkluderende.

Men hvis man som kvinde kigger ind i en branche og primært ser mænd på scenen, ved forhandlingsbordet, bag forlagene og i de professionelle netværk, så kan det kræve en del mod at træde ind og tage plads. Det er ikke nok, at døren er åben; det betyder også noget, hvordan rummet ser ud, når man træder ind.

Jeg er heller ikke neutral

Jeg er bevidst om, at jeg heller ikke er objektiv. Jeg laver ikke spil til alle, og når jeg ser på tallene i min egen webshop hos New Moments Games, er det statistisk set flest kvinder, der handler hos os. Det kan tyde på, at jeg designer og kommunikerer på en måde, som i særlig grad appellerer til kvinder.

Netop derfor bliver det tydeligt for mig, hvor vigtigt det er med mangfoldighed i den professionelle del af branchen. Hvis forskellige mennesker designer spil, vil vi også få forskellige typer spil. Det er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed; det er også et spørgsmål om kreativ bredde og om at afspejle de mennesker, der faktisk spiller.

En samtale, vi er nødt til at tage

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag vil jeg derfor gerne invitere til en samtale om repræsentation i brætspilsbranchen. Ikke en samtale, der handler om skyld, men en samtale om muligheder.

Hvordan kan vi gøre det lettere for flere kvinder og andre underrepræsenterede grupper at se sig selv som designere, forlæggere og branchefolk?
Hvordan kan vi fremhæve flere forskellige rollemodeller?
Hvordan kan vi være nysgerrige på vores egne blinde vinkler?

Jeg tror ikke, at forandring sker ved, at vi råber ad hinanden. Jeg tror, den sker ved, at vi tør kigge ærligt på vores branche og spørge, om den i praksis er lige så åben, som vi gerne vil tro.

Hvis halvdelen af dem, der spiller brætspil, er kvinder, bør det også kunne ses tydeligere blandt dem, der skaber og driver branchen, fordi en mangfoldig branche er en stærkere og mere levende branche.

Jeg skriver dette, fordi jeg holder af brætspil. Og fordi jeg gerne vil være med til at sikre, at endnu flere føler, at de har en plads i fællesskabet – også på den professionelle side af bordet.

God kampdag!

Charlotte Hummeluhr // New Moments Games